ForskningNu er blevet til Trialtree! Læs mere

Logo
project image

DUALPSYCHIATRY

Mand eller kvinde

Hovedstaden

18 - 70 år

BMI 23 - 99

Vi undersøger om medicinsk behandling med tirzepatid, et lægemiddel allerede godkendt til behandling af sukkersyge og overvægt, kan nedsætte lysten til at drikke alkohol hos personer diagnosticeret med skizofreni.

Icon

Antal besøgsdage

28 Besøg
Icon

Forventet tidshorisont

40 Uger
Icon

Forventet tidsforbrug i alt

17-20 Timer
Icon

Transportgodtgørelse

Ja
Projektets formål

Vi undersøger om medicinsk behandling med tirzepatid, et lægemiddel allerede godkendt til behandling af sukkersyge og overvægt, kan nedsætte lysten til at drikke alkohol hos personer diagnosticeret med skizofreni.

Om forskningprojektet

Forskning viser, at det at drikke mindre alkohol på langt sigt kan give bedre humør, mere energi, bedre søvn, bedre koncentration og et sundere helbred. I dag mangler vi ny og bedre medicinsk behandling målrettet alkoholafhængighed – særligt til personer, der samtidig er diagnosticeret med skizofreni. Studier i dyr og mennesker har vist, at GLP-1 lægemidler, som er godkendt til behandling af sukkersyge og overvægt, muligvis også fjerner trangen til at indtage alkohol. I dette studie vil vi undersøge om behandling med lægemidlet Mounjaro® sammenlignet med placebo (saltvand) kan reducere alkoholindtaget hos personer diagnosticeret med skizofreni og som samtidig er afhængige af alkohol. Desuden vil vi undersøge en mulig mekanisme bag en evt. effekt som medicinen kan have på at nedsætte lysten til alkohol.

Hvem står bag?

Psykiatrisk Center København

Hvor finder det sted?
location icon

Hovedvejen 17, 2000 Frederiksberg, Hovedstaden

Kriterier for deltagelse
Projektgruppe
Green check icon

Du kan deltage, hvis du opfylder alle nedenstående kriterier:

  • Har et overforbrug af alkohol
  • Er diagnosticeret med skizotypisk sindslidelse, skizoaffektiv eller skizofreni
  • Mand eller kvinde
  • 18 - 70 år
  • BMI 23 - 99
Green check icon

Du kan ikke deltage, hvis du opfylder et eller flere af nedenstående kriterier:

  • Er gravid eller ammende
  • Har diabetes/sukkersyge
  • Har andre alvorlige sygdomme i f.eks. lever, hjerte, nyrer eller hjerne
  • Har modtaget behandling med Antabus®, Naltrexone®, Selincro® eller Campral® de sidste 28 dage
  • Har modtaget vægttabsmedicin, inklusiv tirzepatid eller semaglutid, de sidste 3 måneder
Fordele ved at deltage
  • Adgang til eksperter med stor viden om behandling med Mounjaro®, skizofreni og alkoholafhængighed
  • Helbredsundersøgelser inkl. blodprøver, der undersøger for alkoholrelaterede sygdomme. De første 50 forsøgsdeltagere vil også få muligheden for at få udført to hjernescanninger
  • 6 sessioners individuel samtaleterapi ved en trænet terapeut
  • Du bidrager til forskning i bedre behandling af alkoholafhængighed for personer samtidig diagnosticeret med skizofreni
Forløb

For hver deltager består projektet af medicinsk behandling med enten Mounjaro® eller saltvandsinjektion i 26 uger. Du vil skulle fremmøde hver ugentlig til injektion. Desuden er der 9 undersøgelsesdage, der starter med et screeningsbesøg (uge 0). Efterfølgende undersøgelsesdage vil finde sted efter 4, 8, 12, 16, 20 og 26 ugers behandling og vil omfatte bl.a. blodprøvetagning og udfyldelse af forskellige spørgeskemaer. 14 uger efter sidste behandling (sv.t. uge 40) vil der være et sidste interview, hvor der også bliver taget en blodprøve. Derudover bliver du tilbudt 6 sessioners samtaleterapi. Alle besøg, inklusive screeningsbesøget, medicinadministration og samtaleterapi foregår som udgangspunkt på forskningsenheden. Vi vil bestræbe os på at samle besøgene, så logistikken bliver så enkel som muligt, med maksimalt ét besøg om ugen. - Screeningsbesøget i uge 0 tager cirka 1,5 time. - Medicinopstart og ekstra undersøgelser tager cirka 1 time. - Undersøgelsesdagene i uge 4, 8, 12 og 20 tager cirka 1 time. - Undersøgelsesdagene i uge 16 og 26 tager cirka 1,5-2 timer. - Undersøgelsesdagen i uge 40 tager cirka 45 minutter. Samlet vil du altså bruge cirka 11 timer på disse undersøgelser. Ugentlige besøg til medicininjektion tager cirka 15 minutter. Du vil desuden blive tilbudt 6 sessioners samtaleterapi á 30 minutters varighed som vi kan planlægge så vidt muligt svarende til dine ønsker og fx samme dage hvor du modtager medicinen.

1

Medicingruppe

visits icon

28 Besøg

visits icon

40 Uger

visits icon

17-20 Timer

visits icon

Transportgodtgørelse

2

Placebogruppe

visits icon

28 Besøg

visits icon

40 Uger

visits icon

17-20 Timer

visits icon

Transportgodtgørelse

Projektets identifikationsnummer:

2024-518608-28-00

Ansøg om at deltage

Angiv din email, svar på eventuelle spørgsmål og ansøg om at deltage i dette forskningsprojekt. Efter ansøgningen er indsendt vil du blive kontaktet af den ansvarlige forsker.

Har du allerede en profil? Log ind her

Next.js Logo

Trialtree skaber forbindelsen mellem forskning og befolkningen.

CVR: 42285005

Følg os på

Fra Forskningnu.dk til Trialtree.com

Læs mere om overgangen, og hvordan det kommer til at gøre din forskningsoplevelse meget bedre.

© 2026 Trialtree